På denne side har vi samlet en række materialer og gode råd, som kan være en inspiration for dig, der tænker at co-producere en forestilling med en samarbejdspartner.
Nedenfor kan du finde:
Råd vedr. afklaring af hvilken type samarbejde, du ønsker at indgåRåd til den indledende samtale om et samarbejdeRåd og en huskeliste vedr. indgåelse af en tydelig samarbejdsaftaleRåd vedr. forventningsafstemning mellem forskellige typer organisationer
Hvad er det for et samarbejde?
Start med at definere hvilken slags samarbejde, du skal indgå i. Her er en række spørgsmål du kan stille dig selv (og din samarbejdspartner) for at forsøge at afklare forskellige aspekter af det:
Hvad skal I lave sammen?Hvad får du ud af det?Hvad får din samarbejdspartner ud af det?Hvad vil I gerne opnå sammen?Hvad er fremtidsperspektiverne i samarbejdet?Hvordan finansieres samarbejdet?
Hvordan I samarbejder afhænger af hvilken type samarbejde I indgår, og der er ikke nogen faste standarder eller fastlagte måder at gøre det på. Det skal I aftale sammen. Længere nede kan du finde konkrete eksempler på kontrakter for forskellige typer samarbejdsprojekter andre teatre har gennemført.
Gode råd til den indledende samtale om en co-produktion
Et samarbejde omkring en scenekunstnerisk produktion kan udover at medvirke til at finansiere produktionen bl.a. give adgang til ressourcer og bidrage til mere synlighed, samt mulighed for at nå ud til nye publikummer.
Inden du tager kontakt til en potentiel samarbejdspartner er det afgørende, at du har gjort dit forarbejde:
Hvilken type samarbejde ønsker du at indlede?Undersøg teatrets profil og sæt dig godt ind i den måde teatret drives på, samt deres kunstneriske profil.Gør dig klart, hvad du ønsker fra teatret i samarbejdet, og hvad du selv kan give dem. Har du f.eks. specialviden om at arbejde sitespecifik eller med bestemte målgrupper? Har du et stort internationalt netværk du kan trække på? Er du specialist inden for en kunstart, som teatret er nysgerrig på?Gør dig klart hvorfor et samarbejde vil løfte ikke kun dig, men jer begge to.
Til den indledende samtale så husk på at:
I er kollegaer og er I ligeværdige. I har hver især værdifulde ressourcer I kan lægge i samarbejdet.Oftest er det en god idé at involvere en potentiel samarbejdspartner i et tidligt stadie. Når du pitcher i et tidligt stadie er du med til at inddrage samarbejdspartneren i udviklingen og skabe ejerskab for projektet hos modparten. Pitcher du en færdigproduceret forestilling er det nemlig mere salg af en forestilling du er ude i, end et oplæg til et egentligt samarbejde (ikke at der er noget i vejen med det, så længe du og modparten er klar over at det er det, samtalen skal handle om).Formidl din kunstneriske idé så rent som muligt. Jo mere klar du er på den – jo renere vil den gå igennem hos modtageren.
Hvordan kan man tilgå et potentielt nyt samarbejde med et teater eller en festival?
Her fortæller Gitta Malling, teaterdirektør for Limfjordsteatret og Jens Frimann Hansen, leder for Passagefestival og Helsingør Teater om hvordan de arbejder med co-produktioner, samt giver gode råd til hvordan man kan indlede et samarbejde.
Hvordan kan du tilgå nye samarbejder i scenekunstbranchen?
Hvad skal du gøre dig klart, inden du kontakter en potentiel ny samarbejdspartner? Her fortæller Pernille Møller Taasige, udviklingschef på Aaben Dans og Jesper de Neergaard, tidligere leder for Bora Bora om hvordan de arbejder med co-produktioner.
Videoerne er optaget i forbindelse med seminaret Producers’ Platform #7: Co-Produktioner, som fandt sted på Waves Festival d. 24. august 2021.
Indgå en tydelig samarbejdsaftale
Uafhængigt af om samarbejdet er fokuseret omkring en produktion, adgang til rum eller noget helt tredje vil du altid træde ind i et delt rum. Dvs. samarbejdet foregår i et rum, som I deler sammen, og hvor I skal blive enige om spillereglerne og forventningsafstemme.
Hvad enten I har en skriftlig kontrakt eller en mundtlig aftale er det afgørende for samarbejdets succes, at I har tillid til hinanden. Det indebærer, at I respekterer hinandens grænser, og at I lytter til hinandens ønsker og behov og er nysgerrige på hinanden. Hvis ikke I afsætter tid til dette, er det svært at etablere en gensidig tillid.
Gode råd til en co-produktions kontrakt
Når man indgår et samarbejde indebærer det altid mulige konflikter. Derfor er det vigtigt at få aftalt og afklaret så meget som muligt på forhånd således, at I kan koncentrere jer om det vigtige – nemlig udvikling og produktion af jeres fælles kunstneriske projekt. Det kan virke som at tage sorgerne på forskud – men det er altid lettere at lave aftaler om at håndtere problemer, når man er gode venner, inden der opstår et problem der kan slå skår i samarbejdet. Og ofte vil klare aftaler kunne medvirke til at man helt undgår at blive uvenner, og sammen kan føre projektet videre, fordi man har aftalt hvordan man håndterer problemerne der opstår undervejs.
Her er en liste over de mest gængse punkter i en kontrakt, som kan føre til konflikt, hvis ikke det er afklaret på forhånd:
- Sørg for at udspecificere kontrakten: Afklar hvem, der leverer hvad og hvornår.
- Personale: Afklar timetal og hvornår arbejdet finder sted. Hvor mange timer står teatrets personale til rådighed for den frie gruppe/gæstespillet?
- Udstyr: Hvem leverer udstyr og hvem bærer ansvaret for forsikring af det?
- Aftal kontaktpersoner: f.eks. er det en god ide at det er en åben linje ml. producent og producent fra de to parter.
- Afklar rolle og ansvarsfordeling. Herunder hvem/hvilken profil indtaster forestillingen i TEREBA.
- Afklar kreditering og branding: Hvem er afsender og hvordan præsenterer de to parter hinanden? Hvem har ansvaret for kommunikation og markedsføring. Dette kan f.eks. indebære aftaler om en krediteringssætning i stil med ”Forestillingen er en co-produktion af TEATER A og TEATER B”, eller ”Forestillingen er skabt af TEATER A og co-produceret af TEATER B”. Sætningen kan evt. også indeholde info om hvem, der har instrueret/skrevet/skabt forestillingen. Det kan også indebære aftaler om henvisning til hinandens hjemmesider, sociale medier, o.lign., og evt. aftaler om kreditering i markedsføringen af det medvirkende hold
Det er også en god idé, at lave aftaler om hvordan parternes logoer optræder i markedsføring, og evt. omkring relativ størrelse (f.eks. kan man aftale at begge co-produktionspartneres logoer optræder i samme størrelse og lige god placering når de bruges i markedsføring på f.eks. plakater, tryksager, annoncer, mv.) - Afklar rettigheder og ejerskab. Her kan det også være relevant at afklare hvem, der kan genopsætte eller sende forestillingen på turné, og hvordan rettigheder og økonomi håndteres i den forbindelse.Afklar hvem, der modtager eventuelle priser – både økonomiske præmier og evt. statuetter. Hvem ved, måske vinder I en Reumert for Årets Forestilling, og så er det ærgerligt at blive uvenner over hvor statuetten skal stå henne.Afdæk eventuelle kulturforskelle ml. organisationer el. nationaliteter. Sikr jer, at I rent faktisk taler om det samme. Forsøg igennem konstruktiv og nysgerrig dialog at afklare eventuelle antagelser man eventuelt kan have om hinanden.
Teater Nordkraft har udarbejdet denne huskeliste, der giver et godt overblik over en række yderligere forhold, det er en god idé at tage højde for i en samarbejdsaftale: HUSKELITE FOR CO-PRODUKTIONER
Eksempler på forskellige co-produktionskontrakter
Eksempel A
Et samarbejde mellem et projektteater og et teater i Københavns Teatersamarbejde, hvor parterne deler billetindtægterne ligeligt. Teatret i Københavns Teatersamarbejde bidrager til produktionen med mandetimer, lokaler, ressourcer, udstyr, markedsføring, administration mv. Projektteatret ansætter kunstnerisk personale og har det overordnede kunstneriske ansvar og den kunstneriske ledelse på projektet.
Eksempel B
En co-produktionskontrakt på engelsk mellem et større teater og et projektteater, hvor det større teater bestiller projektteatret til at producere et stykke.
Eksempel C
En co-produktion mellem 3 teatre – to større teater og et projektteater, hvor et af de større teatre har rollen som ”primær producent” og derfor autoritet til at træffe endelige beslutninger ved tvivlsspørgsmål.
Gode råd til et samarbejde uden kontrakt f.eks. et residency eller lån af lokale
Mange samarbejder behøver ikke nødvendigvis en skriftlig kontrakt, men ofte er det alligevel en god idé at forventningsafstemme, og klargøre samarbejdets parametre. Det kan f.eks. gøres i en e-mail, så man stadig har en klar skriftlig aftale, selvom der ikke er underskrevet en kontrakt. Her er et par gode råd til ting, det er vigtigt at tænke over:
Hvor meget kan man stå til rådighed for hinanden? Hvad ønsker I hver især at få ud af forløbet?Start i det små og lad idéerne vokse. Det vil give jer et frirum til at lære hinanden at kende og evt. udvikle ideer sammen.Etabler en fysisk ramme. Aftal evt. daglige eller ugentlige uformelle møder på tværs af huset/ gruppen. Ofte er frokosten en god mulighed for dette. Inviter hinanden til samtalerEn god dialog og proces er basis for et godt samarbejde og fremtidige nye projekter
Forventningsafstemning
Ofte består co-produktioner i samarbejde mellem to organisationer, der helt grundlæggende er meget forskellige, også selvom de måske begge producerer scenekunst. Samarbejder eksempelvis en fri teatergruppe med et egnsteater eller større institutionsteater vil der være en række grundlæggende punkter, hvor forudsætningerne for jeres arbejde med scenekunst vil være forskelligt. Her er det vigtigt at afklare jeres forventninger til hinanden, og sikre at begge parter forstår hvordan den anden agerer.
Her er et par eksempler på grundlæggende kulturforskelle i arbejdet med scenekunst, med udgangspunkt i en mindre, projektorienteret teatergruppe, der arbejder sammen med et større institutionsteater eller et egnsteater:
Teatergruppen:
Institutionsteatret / egnsteatret
Modtager projekt-støtte fra Statens KunstfondModtager driftsstøtte fra enten kommunen eller statenHar typisk kun gang i ét eller færre projekter ad gangen, og alt personale dedikerer sig fuldstændig til projektetHar ofte gang i mange projekter sideløbende, og alt personale skal jonglere arbejdsopgaver og ansvar på flere produktioner samtidigInteressetimer ses af mange som en naturlig del af et projekt, og mange små teatergrupper forholder sig slet ikke til overarbejdePersonalet er ansat på fuld- eller deltid, og skal tælle timer. Herunder betyder overarbejde at der skal afspadseres på et andet tidspunkt.Ofte er det den kunstneriske målsætning der er i fokus, og billetsalget vægtes lavere. Teatergruppen står kun til ansvar for billetsalg over for Statens Kunstfond, og billetsalget påvirker ikke nødvendigvis støtten direkte.Ofte har teatret, som del af deres kontrakt med kommunen eller staten, en målsætning om et antal billetter der skal sælges, og billetsalg og kunstneriske ambitioner er lige vigtige i programlægningen og arbejdet med scenekunsten.
HUSK, at en åben nysgerrig dialog er det bedste udgangskunkt for et samarbejde.
For at afklare hvilke kulturforskelle der er mellem dig og din samarbejdspartner er det en god idé at indlede en åben og nysgerrig dialog, hvor begge parter får en forståelse for modpartens virkelighed, og hvordan I bedst arbejder sammen mod et fælles mål.
Materialet er samlet med udgangspunkt i seminaret Producers’ Platform #7: Co-Produktioner, som fandt sted på Waves Festival d. 24. august 2021.