Udviklingsplatformen
for Scenekunst
 
 

Presse og medier

Gode råd til pressearbejde

Mange fortæller, at de føler sig beklemte ved at lave opsøgende pressearbejde. Men husk, at journalisterne gerne vil høre fra dig! Når du kontakter medier, skal du tænker over, hvordan du kan hjælpe journalisten således at journalistens behov bliver opfyldt. DU skal hjælpe journalisten.

Journalisterne anbefaler:
– Levér en nyhed! OBS: en opsætning af en forestilling og en sommerrevy er ikke en nyhed – det gør vi jo hele tiden
– Levér et menneske!
– Vær konkret og aktuel

Inden du går i gang med at tage kontakt til medier og journalister så overvej, hvorfor du gerne vil være synlig medierne?

Målgruppe: hvem vil du være synlig for?Budskab: hvilken type historie hos jer kan interessere andre?Nyhed: hvad er det nye?Medier: hvilke medier skriver din histories emne og har den rigtige målgruppe

Disse overvejelser kan hjælpe dig til at afklare om din historie eller nyhed har potentiale til at komme i medierne, samt identificere hvilket medie / hvilke medier din historie kan være relevant for.

Send ikke en pressemeddelelse eller et pitch til en redaktionsmail. Send den helst personligt til en journalist. Generelt er det godt at orientere sig i medierne og bemærke hvem, der skriver om kulturstof i de forskellige medier. Noter journalisternes navne og opbyg din egen presseliste.

Når nyheden er ude så husk, at mennesker følger mennesker! Få f.eks. teaterchefen til at dele organisationens nyheder via deres SoMe-profiler – så nyheden kan nå længere ud. Du kan også opfordre øvrige medarbejdere til at gøre det samme.

Pressearbejde er ongoing. Lykkedes det ikke første gang, så kom igen – og igen! Det er ikke et one shot.
Øv dig på at pitche historier ind til journalister. Opbyg en relation til journalisten. Tag kontakt igen og igen.

Andre veje til medieomtale kan være: kronikker, blogs, læserbreve, artikler, debatter eller medie samarbejder. F.eks. prøver flere medier at lave arrangementer for at engagere deres læsere – kan I byde ind med fagligt eller kunstnerisk indhold til et arrangement?
Brug andre greb og tænk utraditionelt. Lav f.eks. en ny prisuddeling, en konkurrence eller et panel. Skab jeres egne nyheder.

Hvad er en god historie?

Der er en ting, du skal være helt klar over, inden du kontakter en journalist – og det er, om du har en god historie. Men hvad er en god nyhed? Hvis journalister skal finde din historie relevant og interessant, skal den opfylde så mange nyhedskriterier som muligt eller ramme en tendens:

Aktualitet – Undersøg hvad aktualitet er for de forskellige medier? F.eks. hvilken tidsplanlægning arbejder de med? Aktualitet for Alt for Damerne er ikke den samme som TV-avisens)Væsentlighed – Det skal være væsentligt for journalisternes modtagere. Sæt dig ind i mediets målgruppe og evt. fagområderIdentifikation med personer i historien – Kan læsere, lyttere og seere identificere sig med historien? Har den lokale historie nærhed? Det kan f.eks. være den gode personlige historie (fødselsdag, nyt job, ny rekord, realisering af drøm m.m. superbrugeren, skuespilleren el. scenografen, der er dygtig til sit håndværk.Sensation – Breaking news. Hvad er nyt for mediet? Det behøver ikke være stort – men nyt.Konflikten – Er der modstridende synspunkter i sagen? Det kan f.eks. være at du/I vil tale ind i kulturdebatten. Her skal man turde, at stille sig op og tale om noget andet end sine ”produkter”.
Vær meningsdannende og find budskaber, der interesserer kulturbranchen og beslutningstagere.

Den gode pressemeddelelse

Din pressemeddelelse er grundstenen i dit pressearbejde. Det er din basishistorie, som du skal versionere til de forskellige medier og til dine egne kommunikationskanaler.


Gode råd til at skrive en pressemeddelelse:

begynd med konklusionenoverskrift skal være æggende, væggene og dækkendeunderoverskrift: rids historien kort opindledning: begynd med det vigtigste. Hvem, hvad hvornår?Indholdet: uddyb hvor, hvordan og hvorforSkriv korte og afsluttede afsnitSkriv kort, klart og forståeligt (din nabo skal kunne forstå det!)Undgå fremmedsprog, fagudtryk og indviklede sætningerNavn og tlf.Max en A4 side – fat dig i korthedFakta om organisationenBilleder – aldrig vedhæftet – link til websiteKontaktinfo – hvem kan de ringe til direkte. Gør det NEMT for journalisterne.Afsender identifikation

Læs altid læst korrektur på din pressemeddelelse. Sørg også for at have styr på dit bagland, når du udsender pressemeddelelsen:

Foto med billedkrediteringEvt. fakta arkOpdateret websiteE-mail-lister over relevante journalister. Lav din research og notér hvem, der skriver de historier, som du gerne vil have i.Opdaterede profiler på sociale medier

Ekstra værktøj: I samarbejde med Julie Lindegaard, der er kommunikations- og presserådgiver og Kommunikations- og salgschef på Odense Teater, har publikumsudviklingsprojektet Applaus udgivet et værktøj om det gode pressepitch og den gode pressemeddelelse

Når journalisten ringer

Når journalisten ringer, så spørg ind til hvilken type historie de er ude efter. Hvad er deres deadline? Hvad skal historien bruges til og hvornår udkommer den? Så kan du bedre afklare hvilken type nyhed det drejer sig om, og hvad du skal kunne levere.


9 gode råd når journalisten ringer
af Julie Lindegaard

Gode råd til pressearbejde, Hvad er en god historie?,Den gode pressemeddelelse og Når journalisten ringer er et udvalg af sammendrag fra kurset ”Bliv synlig i medierne” med underviser Julie Lindegaard afholdt d. 12. oktober 2021. Kurset blev arrangerert i samarbejde med Applaus og Dansk Teater.

Julie Lindegaard er strategisk kommunikationsrådgiver. Hun er uddannet journalist, tidligere vært på DR, udviklingschef på FilmFyn samt kommunikations- og salgschef på Odense Teater mv. Hun har bl.a. skrevet bogen “Bliv synlig i medierne”. Læs mere på julielindegaard.dk

Værktøjerne er udarbejdet i samarbejde med Applaus.