Udgangspunkter og vilkår er forskellige, når teatre og frie scenekunstgrupper og -producenter samarbejder om co-produktioner. Derfor er vidensdeling og brobygning en vigtig nøgle til succesfuldt samarbejde.
At udveksle erfaringer og sikre gensidig transparens omkring grundlaget for hinandens muligheder, styrker både forståelsen og den professionelle relation – men i sidste ende også det værk, man samarbejder om.
Gennem åben dialog og fælles refleksion vil dette dialogmøde dykke ned i, hvordan man bedst muligt kan understøtte det succesfulde samarbejde bl.a. ved at skabe en god dialog og forståelse for hinandens økonomi og arbejdsprocesser samt dele viden og best practices for co-produktioner.
Programmet vil bestå af:
- Paneldebat: Den gode co-produktionsaftale
- Best Practice eksempler: Succeshistorier fra begge sider
- Åben dialog i grupper for alle
- Afslutnings-mingling, uformel networking
Panelet, der vil give deres bud på nøglerne til succesfulde samarbejder, er:
- Piet Bertelsen (Administrativ chef, Teatret Masken)
- Kasper Egelund, Chefproducent hos Bora Bora
- Sigrid Aakvik, producent og stifter af ART & ABOUT.
- Mikkel Søndergaard Kryger, producent og stifter af produktionsfællesskabet PRFRM
Praktisk
Arrangementet er tiltænkt freelance producenter med minimum 3 års professionel erfaring og producenter/administrative ledere fra institutionsteatre, der arbejder med co-produktioner.
Dato: 19. november 2024
Lokation: Udviklingsplatformen for Scenekunst, Baldersgade 6, 2200 København N
Tid: kl.14.00-16.00
Pris: Gratis
Tilmelding:https://forms.gle/v6UhPMWtm9ZthMST6
Tilmeldingsfrist: 15. november 2024
Pladser er begrænsede og bliver bekræftet efter tilmeldingsfristen
NB: Mod fremsendelse af gyldig kvittering, ydes der 200 kr. i transporttilskud til deltagere, der er bosat udenfor Hovedstadsområdet og benytter offentlig transport for at deltage i arrangementet i København. Kvittering sendes til regnskab@udviklingsplatformen.dk med emnefeltet: Dialogmøde om co-produktioner, samt angivelse af fulde navn og bankoplysninger.