Kom med på en fælles tur til teatre med kollegaer i det frie felt. Vi besøger teatre i enten København eller Århus, og vi får mulighed for at møde de kunstneriske ledere, som former teatrets kunstneriske profil. De glæder sig til at vise huset og fortælle om, hvordan de kuraterer og samarbejder med kunstnere.
Undervejs bliver der tid til at lære andre, der arbejder med scenekunst, bedre at kende og udveksle erfaringer. Turen er nemlig også en anledning til at skabe nye forbindelser på tværs af landet.
Turen tilrettelægges, så du også kan nå at opleve forestillinger, et debatarrangement eller en workshop på Det Frie Felts Festival inden hjemrejse samme aften.
Vil du med?
Vælg København og/eller Århus og tag med på udflugt.
INKLUDERET I BESØGSPROGRAMMET:
Kl. ca. 7.20: Fælles afgang fra Aarhus (nærmere info følger)
Kl. 11.00–12.30: Besøg hos Folketeatret (inkl. frokost)
Kl. 13.00–14.15: Besøg hos Revolver / Republique
Kl. 20.00–20.50: Fribillet til forestillingenLush Blast af Alica Minar og Dorota Michalak på Aveny-T
Kl. ca. 21.30: Fælles hjemrejse til Aarhus (nærmere info følger)
TILVALG – PÅ EGET INITIATIV
Der er mulighed for at deltage i følgende arrangementer. Disse er ikke inkluderet i pakken, og du skal selv sørge for tilmelding og/eller billet:
Kl. 15.00–17.00: Produktionsforholdene i det frie felt, oplæg arrangeret af Uafhængige Scenekunstnere, på Aveny-T. Gratis, men kræver egen tilmelding her (oprettes snarest af Det Frie Felts Festival).
Kl. 18.00–18.55:Falla af Julia B. Laperrière, på Aveny-T. Billet købes på egen regning.
Aftensmad inden aftenens forestilling for egen regning.
Se det fulde program for Det Frie Felts Festival København her.
PROGRAM – INKLUDERET I BESØGSPROGRAMMET:
Kl. Ca. 7:20: Fælles afgang fra København (nærmere info følger efter tilmelding)
Kl. 11.00 - 12.30: Besøg hos Svalegangen (inkl. frokost)
Kl. 16.00 - 17.15: Rundvisning på Bora Bora og efterfølgende dialog på Performing Arts Platform
Kl. 17.30 - 18.30: Fribillet til forestillingen Spiritus af Olivia Rivière & Lisen Pousette på Godsbanen.
Kl. Ca. 20.50: Fælles hjemrejse til København (nærmere info følger efter tilmelding)
TILVALG – PÅ EGET INITIATIV
Der er mulighed for at deltage i følgende arrangementer. Disse er ikke inkluderet i pakken, og du skal selv sørge for tilmelding og/eller billet:
Kl. 13.00–15.30:Exercise in Creative Recovery – An Artist’s Take on ‘The Artist’s Way’, workshop med Zachary Wilson i Studio 4 ved Performing Arts Platform. Gratis, men kræver egen tilmelding.
Kl. 19:30-20:30:Cattle Call af Filip Vest på Svalegangen. Billet købes på egen regning.
Aftensmad inden aftenens forestilling for egen regning
Se det fulde program for Det Frie Felts Festival Aarhus her.
Producenter, kunstneriske ledere samt skabende og udøvende kunstnere. Udflugten er rettet mod professionelle scenekunstaktører i det frie felt i hele Danmark.
Du kan deltage i besøgsprogrammet i en eller begge byer, uanset hvilken by du selv bor i.
Du ansøger om plads på den/de ture, du ønsker at deltage i, ved at udfylde et kort ansøgningsskema:
Ansøgningsfrist for begge ture: mandag 7. december.
Der er plads til 15 tilrejsende og 15 lokale scenekunstaktører på hver tur. Hvis der er flere interesserede end pladser, trækkes der lod blandt ansøgerne.
Alle ansøgere får besked om, hvorvidt de har fået en plads, senest mandag 14. december.


- Arrangørerne dækker fælles frokost.
- Arrangørerne dækker udgifterne til en fælles ud- og hjemrejse samme dag. Hvis du skal rejse fra et andet sted i landet end hhv. Århus eller København, dækker arrangørerne din billet derfra med offentlig transport.
- Arrangørerne dækker billetter til de forestillinger, som er inkluderet i pakken. Billetter til Det Frie Felt Festivals øvrige program er ikke inkluderet i teaterbesøgsprogrammet.
Programmet er arrangeret i samarbejde mellem Udviklingsplatformen for Scenekunst, Performing Arts Platform og Det Frie Felts Festival.

Foto af Henrik Hellström: fra forestillingen YIELDING af Escarleth Pomo Rozo, som kan opleves i Århus under Det Frie Felts Festival
