Udviklingsplatformen
for Scenekunst
En
 
 

Fra branchen: Crowdfunding

En rapport om Sort/Hvids crowdfundingkampagne og perspektiverne i publikumsinddragelse. 

Udgivelsen består også af eksempler på andre crowdfunding-kampagner og andre former for publikumsinddragelse i udlandet samt en akademisk gennemgang af de æstetiske potentialer i en scenekunst, der inviterer sit publikum med ind i sit virke.

Baggrund:

I 2014 brændte Sort/Hvid ned. Med branden gik det historiske CaféTeatret – scenerne, baren, udstyret, hele huset ­– op i røg.

Efter tre års hjemløshed fik Sort/Hvid med støtte fra Københavns Kommune, private fonde og virksomheder etableret et helt nyt teater med en stor foyer og to scener i den brune Kødby på Vesterbro. 

For at komme i mål iværksatte Sort/Hvid som det første teater i Danmark en crowdfundingkampagne, hvor deres publikum kunne bidrage til at realisere visionen. 

Næsten 400 mennesker og virksomheder meldte sig under de sort/hvide faner og donerede alt fra mindre beløb for en mulepose til inventar som stole og toiletter.

To år efter åbningen af Sort/Hvids i Kødbyen har Sort/Hvid iværksat en undersøgelse af deres kernepublikum, der støttede tilblivelsen af Sort/Hvids nye teater.

Resultaterne kan læses i udgivelsen ET TEATER BRÆNDTE NED. ET NYT ER BYGGET OP

Udgivet af Sort/Hvid. Undersøgelse og udgivelse er støttet af Bikubenfonden.