Seminaret er en præsentation af og refleksioner over det BIRCA-initierede projekt 'Det cirkulære performance arkiv' (CPA).
CPA er et digitalt arkiv, der er udviklet med støtte fra Bikubenfonden, som skal indsamle den viden som skabes i kunstneriske undersøgelsesprocesser, der finder sted på recidencies.
Et mål med arkivet er at synliggøre, dele og sætte denne viden i spil på nye måder. Et andet er at skabe og styrke forbindelser mellem kunstnere, som f.eks. arbejder med de samme tematikker, lokationer eller metoder.
Se det fulde program her og tilmeld dig inden den 15. november - UDSOLGT
Seminaret afholdes hos Udviklingsplatformen.
Dato: 2. december 2024
Tid: kl. 10:15 -18:00
Adresse: Udviklingsplatformen, Baldersgade 6, baggården, 2200 København N
BIRCA skriver om arkivet:
BIRCA har udviklet det digitale arkiv for at give kunstnere mulighed for selv at dokumentere deres kunstneriske forskning og anledning til at inspirere, at række ud, at skabe relationer og at re-aktivere deres viden på en inkluderende måde – på tværs af residencies og kunstarter.
Kunstnere får her en unik mulighed for at synliggøre deres forskning og praksis for andre kunstnere på en international platform. Forhåbentlig vil det kunne lede til nye fællesskaber og nye samarbejder.