Udviklingsplatformen
for Scenekunst
En
 
 

Infomøde om KSelekt 28. april

Planlægger du at ansøge om at spille på KSelekt, når der åbnes for ansøgninger hos Statens Kunstfond med deadline i juni? Kom til online infomøde med UP og Slots- og Kulturstyrelsen 28. april

UP inviterer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen til infomøde, hvor du kan få svar på dine spørgsmål vedrørende ansøgning til KSelekt. UP orienterer til mødet om tidslinjen i udvælgelsesprocessen samt de praktisk/økonomiske forhold omkring produktionsperiode og visninger på Det Kongelige Teater.

Slots- og Kulturstyrelsens konsulent står til rådighed for spørgsmål om selve ansøgningsproceduren i ansøgningsportalen.

Der vil til mødet ikke være mulighed for uddybning af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalgs kuratering, men man kan orientere sig i beskrivelsen af formålet med ordningen og udvælgelseskriterierne på kunst.dk, når puljen offentliggøres. Indtil da findes sidste års beskrivelse af ordningen her.

Infomødet afholdes online på dansk, men det vil være muligt at stille spørgsmål på engelsk.

Hvornår?

Mandag 28. april, kl. 14-15.30

Hvordan?

Mødet er online og kræver tilmelding. Link til mødet udsendes til alle tilmeldte nogle dage før arrangementet.

Tilmeld dig infomødet her

Om KSelekt:

KSelekt er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater, som giver plads til en række frie, uafhængige teaterkompagnier og kunstnere på Lille Scene i Skuespilhuset i København. Alle forestillingerne er kurateret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. UP fungerer som rådgiver og koordinator mellem de frie kompagnier, Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond.

Foto: Tora Balslev i SANDKIND af Jan Vesela.

KSelekt
KSelekt er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond, som udvælger en række uafhængige scenekunstneres forestillinger til Skuespilhuset i København.