Et råt og musikalsk legende laboratorium, hvor to mennesker jonglerer rundt med samfundets normbegreber. Intet er helt, hvad det giver sig ud for at være.
I en verden, hvor de sociale mediers fabrikerede indhold dominerer og fascinerer, stiller det kunstneriske hold bag GENLYD spørgsmålstegn ved vores filtrerede virkelighedsopfattelser. De undersøger skønheden og styrken i at være den, man er – ufuldkommen.
Med Genlyd ønsker MØR collective at skabe debat om det pres, ikke mindst unge kommer under i en verden, hvor forbrugskulturen konstant fodrer os med billeder af os selv og andre.

MØR Collective – forestillingsfoto fra GENLYD
KSelekt er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater. Samarbejdet giver plads til en række frie, uafhængige teaterkompagnier og kunstnere på Lille Scene i Skuespilhuset i København.
Alle forestillingerne er kurateret af Statens Kunstfond. UP fungerer som rådgiver og koordinator mellem de frie kompagnier, Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond.
Hos UP er vi rigtigt stolte af at kunne dele programmet for en sæson af fri, uafhængig scenekunst i Skuespilhusets Lille Scene.