UP inviterer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen til online infomøde, hvor du kan få svar på dine spørgsmål vedrørende ansøgning til KSelekt.
KSelekt er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond, som udvælger en række mindre, eksperimenterende forestillinger til at spille i Skuespilhuset. Den 2. juni er der ansøgningsfrist hos Statens Kunstfond om at blive del af KSelekt-programmet 2027/28.
Til infomødet orienterer UP om tidslinjen i udvælgelsesprocessen samt de praktiske og økonomiske forhold omkring produktionsperiode og visninger på Det Kongelige Teater.
Slots- og Kulturstyrelsens konsulent står til rådighed for spørgsmål om selve ansøgningsproceduren i ansøgningsportalen.
Hvornår og hvordan?
Infomødet finder sted online 4. maj kl. 9.30-11.00
Mødet er online og kræver tilmelding. Link til mødet udsendes til alle tilmeldte nogle dage før arrangementet.
Der vil til mødet ikke være mulighed for uddybning af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalgs kuratering, men man kan orientere sig i beskrivelsen af formålet med ordningen og udvælgelseskriterierne på kunst.dk.