Udviklingsplatformen
for Scenekunst
En
 
 

Moving Identities: kunstnerisk workshop hos UP

Mød en af kunstnerne i Moving Identities hos UP til kunstnerisk workshop hos UP 27. marts

Open call til Moving Identities sæson 2025-26 gik ud sidste uge. Men den indeværende sæson af internationale residencies er i fuld gang. Du kan opleve projektet #yodo - you only die once, når stifteren af det tysk baserede projekt næste uge inviterer til workshop fra sit residency hos UP i Baldersgade.

Projektet #yodo - you only die once, der med Moving Identities er i tre residencies i forskellige lande, behandler temaerne død, døende, sorg og omsorgsarbejde. En del af arbejdet består i at besøge døende mennesker på lokale hospicer, invitere eksperter i død og sorg til udveksling og udvikle forskellige kunstneriske praksisser og resultater omkring spørgsmål, som i europæisk sammenhæng ellers er underbelyst.

Det overordnede mål med #yodo er at tilbyde deltagerne en ny, kontemporær form for kunstnerisk vidensoverførsel og at afstigmatisere disse emner gennem tværfaglige kunstneriske metoder.

Michi Maxi Schulz, Luana Àsiba Madikera og Virginnia Ogechi Krämer, som alle er en del af Moving Identities begyndte et samarbejde om #yodo - you only die once i et residency på Heizhaus Berlin i 2023. De kommer fra forskellige baggrunde og interesser som traditionel og urban afrikansk dans, skuespil, politisk organisering og poetisk forskning.

Kunstnerisk workshop 27. marts kl. 10-12.30

#yodo – you only die once: en deltagerbaseret kunstnerisk workshop om døden, døende, sorg og omsorgsarbejde

Torsdag 27. marts holder Michi Maxi Schulz en workshop hos UP i Baldersgade, hvor du kan komme nærmere din egen dødelighed og samtidig få indblik i, hvad et residency i Moving Identities kan indeholde.

I 2017 lancerede Michi Maxi Schulz projektet »#yodo - you only die once – en undersøgelse af døden, døende, sorg og omsorgsarbejde. Siden da har Michi arbejdet med kunstnere og eksperter for at afstigmatisere disse emner gennem tværfaglige kunstneriske metoder. 

Workshoppen består af forskellige bevægelsesøvelser og performative interventioner. Sammen vil vi udforske centrale spørgsmål som:

  • Hvad er døden? 
  • Hvilken proces gennemgår en døende person biologisk og følelsesmæssigt? 
  • Hvordan kan kære og ledsagere støtte denne proces? 
  • Hvordan kan jeg bruge min egen indre kreative kraft til at udtrykke denne proces? 
  • Hvad vil jeg tage med mig ind i døden? Og hvad vil jeg efterlade?

Workshoppen er en omsorgsfuld mulighed for at engagere sig i sin egen dødelighed og de følelser, der følger med den. #yodo søger at dæmpe deltagernes frygt for at beskæftige sig med disse emner og bidrage til at bryde tabuer.

Om kunstneren:

Michi (hun/hende) er performancekunstner og projektleder i scenekunstmiljøet i Berlin. Hendes projekter forbinder temaer som intersektionel feminisme, anti-ableisme og kritisk hvidhed. Hendes arbejde består af kunstneriske, performative og politiske formater. Michi har arbejdet frivilligt som døds- og sørgeledsager på Lazarus-hospicet i Berlin de sidste 8 år, hvor hun har fulgt mange mennesker i deres sidste fase af livet. Gennem sine mange års erfaring som døds- og sorgvejleder er hun blevet ekspert på området.

Michi

Hvornår er det?

27. marts, kl. 10.00-12.30

Varighed: ca. 2,5 timer

Hvor foregår det?

UP - Udviklingsplatformen for Scenekunst

Baldersgade 6, 2200 København N

Hvilket sprog bliver der talt?

Engelsk.

Koster det noget at deltage?

Nej, det er gratis.

Tilmelding:

Tilmeld dig via info@udviklingsplatformen.dk

Læs mere om Moving Identities

Moving Identities
Moving Identities – UP's internationale residency-samarbejde giver mulighed for at udveksle på tværs af Europa under temaerne: mangfoldighed, inklusion og europæiske identiteter.