For andet år i træk er UP's mentorprogram målrettet det frie felts producenter. Igennem et helt år følger en mindre erfaren scenekunstproducent i det frie felt en mere erfaren og udvikler sin producentpraksis igennem faglig sparring og praktikforløb.
Mentorprogrammet har tidligere været mere bredt målrettet selvproducerende scenekunstnere med fokus på kunstnerisk udvikling såvel som producentfaglighed. Men på grund af stor efterspørgsel i det frie felt på fagligt stærke producenter og et mere bæredygtigt arbejdsliv for producenterne, er programmet igen målrettet denne gruppe.
Efterspørgslen blev tydelig i den kortlægning, UP foretog i 2024-2025 af det frie felt i scenekunsten. Her viste det sig blandt andet, at:
imens mere end:
Derfor vurderer vi på UP, at det fortsat er vigtigt at tilbyde nyere producenter en mulighed for at styrke deres kvalifikationer endnu mere – samt et netværk at sparre med og arbejdsfællesskab at indgå i.
De nye mentorer og mentees mødte første gang hinanden som del af mentorprogrammet på UP i februar til en dag med workshops og samtaler om producentfaget. De nye mentorer og mentees er:

Malene Cathrine Pedersen
Mentor for Frederikke Rønne Westergaard
Malene arbejder som international producent med base i Aarhus, og har mere end 10 års erfaring med internationalt netværksarbejde, festivaler og internationale samarbejdsprojekter med både større institutioner og uafhængige kunstnere. Idag er hun fast tilknyttet festivalleder af ILT Festival og producent for DON GNU.

Frederikke Rønne Westergaard
Mentee hos Malene Cathrine Pedersen
Frederikke har en bachelor i datalogi og en kandidat i Teater- og Performancestudier. Frederikke er producent i produktionsfællesskabet prfrm - produktion og formidling af scenekunst, hvor hun arbejder med en række forskellige kunstnere og kompagnier i det frie felt.

Sofie Mønster
Mentor for Lasse Mathias Reinhardt
Producent hos Convoi Exceptionnel og Visual Science Studio. Sofie har solid erfaring i at udvikle og realisere komplekse kunstneriske projekter i krydsfeltet mellem scenekunst, forskning og samfund. Hun har arbejdet bredt med internationale samarbejder, funding og strategisk projektudvikling.

Lasse Mathias Reinhardt
Mentee hos Sofie Mønster
Producent med ansvar for salg & marketing i sART Danseteater, Svendborg. Han har en uddannelse i filosofi og egen kunstnerisk praksis indenfor skrift, billeder og film, og har været ansat i sART siden 2024.

Lisbeth Bjerregaard Jacobi
Mentor for Anna Stamp Hedeager
Producent og administrativ leder for Hotel Pro Forma og siden 2025 tillige kreativ producent for Kompagni MARIE DAHL. Har solid erfaring med udvikling, planlægning og ledelse af produktioner af meget varierende skala og karakter, heriblandt site specific projekter, national og international turnéproduktion mm.

Anna Stamp Hedeager
Mentee hos Lisbeth Bjerregaard Jacobi
Anna er kreativ producent for Tiny Dancer og sætter pris på at være tæt på kompagniets mange forskellige projekter og at bidrage til stærke, kreative processer. Med mange år i branchen som dansekunstner, og nu producent, brænder Anna for at skabe trygge, klare og ambitiøse rammer for kunstnerisk arbejde.

Maria West Hage
Mentor for Delia C. Keller
Maria har arbejdet som producent i 8 år, både hos institutioner og i det frie felt. Har været med til at skabe Pavillon K, og er i dag producent hos Egnsteatret i Vordingborg hvor hun arbejder med udvikling, produktion, co-produktion og festivaler.

Delia C. Keller
Mentee hos Maria West Hage
Delia har en kandidatgrad i Theatre Education fra Zürcher Hochschule der Künste (Schweiz). Siden hun flyttede til Danmark, har hun arbejdet som producent og formidler ved Tårnby Park Studio og i kunstnerkollektivet Rum13, samtidig med at hun fortsat er aktiv som teaterkunstner.