En messe og et netværksmøde.
Danmarks Teaterforeningers årlige Teaterseminar er landets største messe for forestillinger. Det er her hvor langt de fleste forestillinger egnet til turné, bliver købt.
Der pitches forestillinger fra den store scene og netværkes på livet løs. Det er derfor en vigtig begivenhed for kompagnier, der ønsker at turnere med deres forestilling.
Læs også ISCENE's oplevelse af Teaterseminar 2024 her.
Til seminaret finder du tre områder:
Sådan deltager du:
Du kan deltage både via direkte tilmelding til Danmarks Teaterforeninger, men også med UP.
Danmarks Teaterforeninger sender invitation ud hvert år i starten af september. Via invitationsmailen kan du købe en deltagerbillet med eller uden overnatning. Billetten indeholder: deltagelse på seminaret, alle måltider, ret til at pitche 5 minutter på den store scene samt din egen stand i salgsområdet. For at komme på mailinglisten til Teaterseminaret, skal du i god tid kontakte DTs sekretariat på post@danmarks-teaterforeninger.dk. De sidste år er der på kort tid blevet udsolgt for deltagende kompagnier, så vær hurtig, når der åbnes for tilmelding.
Du kan også deltage på Teaterseminaret med UP. Hvis du ansøger om at blive optaget i Statens Kunstfonds ordning "Turnénetværk Danmark", så kan du samtidig søge om deltagelse i UP's Turnéinitiativ, der består af en obligatorisk forberedende workshop og gratis deltagelse på Teaterseminaret, hvor UP har en fælles stand for 5-7 kompagnier årligt.


Vil du vide mere om, hvordan du kommer med UP på Teaterseminaret?
UP tilbyder dig en forberedende og opkvalificerende workshop frem mod seminaret, hvor vi giver dig know-how vedrørende turné og forsyner dig med konkrete redskaber til at realisere turnéen i Danmark.
Dertil klæder vi dig på, så du er klar til at pitche og sælge din forestilling til en eller flere af landets mange og driftige teaterforeninger, når seminaret finder sted: du får mulighed for at øve dit pitch inden og får målrettet feedback og redskaber til at forbedre den måde, du pitcher på.
På UP's forberedende workshop hører du også oplæg om salg af turnéforestillinger på Teaterseminaret, samt får mulighed for at stille spørgsmål til tidligere deltagere.
Søg om optagelse til Teaterseminar med UP via din ansøgning til Turnénetværk Danmark på kunst.dk
…Ja, det er smadderforvirrende, men sådan fungerer det:
Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst udvælger årligt et antal forestillinger til Turnénetværk Danmark, som sikrer at smallere værker kommer rundt i landet på bæredygtig turné, og at de teatre, der præsenterer dem, får underskudsgaranti.
Når du søger ordningen, kan du krydse af, at du ønsker plads på fællesstanden for de frie grupper på Teaterseminaret (som er UP’s stand).
Gratis opkvalificerende workshop for én person.
Gratis deltagelse i Teaterseminaret for én person som del af fællesstand.
Fem minutter pitch på den store scene.
Transport for en person tur/retur i forbindelse med Teaterseminaret, inklusiv kost og overnatning.
Udvælgelsen af deltagere til UP's Teaterseminar-workshop og deltagelsen i selve Teaterseminaret, foretages alene af Statens Kunstfonds Projetstøtteudvalg for scenekunst.


Deltagere 2025

Daily Fiction med værket ØNSKER i SKY

Cikaros med værket Faldet

Herisi med værket EN VRED KVINDE

Prox Studio med værket Robotic Bloom

Datterselskabet med værket Mother Soldier

toaspern//moeller med værket _plex
Wilma Version med værket Kun overgået af virkeligheden
Deltagere i 2024

Beyond Darkness med værket Tender

Cirkus Grand Danois med værket Grand Danois

CuntsCollective med værket Weeping Men

Jakob la Cour Studio med værket Hybrid Sensation 2.0

Live Art Danmark med værket VIRAK revyen

Teater Fluks med værket Når Sirenerne Kalder

Jules Fischer med værket It Doesn’t Look Like Anything To Me

OPE-N med værket LOL - Laughing Out Lonely

Pernille Garde Stage Art med værket Verden i mine øjne

AKUT360 med værket KRIGSBØRN